Noget om at være nybagt

Det er ikke mange minutters blogging eller computertid det bliver til for mit vedkommende i disse uger.

Der er for meget at gå glip af, hvis jeg kigger væk så meget som ét eneste sekund…

(Til gengæld går jeg amok på Instagram, fordi jeg ikke kan lade være med at tage billeder af babyhapsen konstant)

Det er et fuldstændig genkendeligt – og fuldstændig nyt liv – der åbner sig for os.

Jo, jeg har prøvet det før! Mange gange endda.

Men det er overraskende at opdage, at jeg føler mig både skrøbelig og sårbar, samtidig med at jeg føler

mig selvsikker og godt klædt på til det her baby-noget.

Jeg havde ikke regnet med at sige hej til usikkerheden denne gang. Men kan egentlig godt se at det giver fin fin mening, når jeg tænker over det.

Jeg har oplevet (faktisk temmelig mange gange) at folk omkring os siger sådan noget som:

“Jamen, du er jo 4.gangs fødende/mor – det har du jo helt styr på, det skidt”

Og ja, jeg har fået barn 3 gange tidligere. Jeg har prøvet at føde før. Jeg har ammet og puslet og nurset og vogtet over drager. Og prøvet rigtig, rigtig meget før.

Jeg er meget taknemmelig over den anerkendelse og respekt jeg bliver mødt med. Og jeg føler mig rigtig godt tilpas med at vide det jeg gør, have den erfaring jeg har.

Jeg er stolt og glad for at vores omgivelser tror på os. De ved at vi kan! Det gør mig stolt med stolt på.

Jeg synes selv jeg befinder mig et sted, hvor jeg har en god portion erfaring – men uden at jeg bliver overmodig, eller bilder mig ind at jeg bare ved det hele…

Men det er også lidt farligt. 

At tro, at bare fordi man har gjort noget 3 gange før, er det ensbetydende med at man ved lige præcis hvad det handler om – eller at man så ikke behøver omsorg!

Jeg har glædet, glædet, glædet mig til at skulle være mor igen.

Og min verden og mit liv er denne gang radikalt anderledes end da jeg fik barn sidste gang. Eller forrige gang. Eller første gang. Mit liv et et andet. Jeg er en anden.

Jeg har glædet mig SÅ meget til at finde ud af hvordan dét her er. Hvordan jeg skal være mor denne gang. Til at få lov til at opleve det hele fuldstændig forfra igen.

Det er sindsyge omvæltninger og forandringer, der har fundet sted siden jeg fik barn sidst. Med min verden. Med mine omgivelser. Og med mig.

Og dét har jeg aldrig nogensinde prøvet før…

For eksempel er det er allerførste gang at jeg får mit 4. barn….

Og jeg har aldrig nogensinde prøvet at få et barn syv år efter den forrige. Springet føles enormt. Og jeg føler mig enormt rusten.

Jeg har aldrig nogensinde prøvet at få et barn, der ikke er mine søskendes ‘hele’ bror. 

Jeg har aldrig prøvet at skulle definere dén form for savn og dén form for kærlighed helt fra starten i et lillebitte menneskes splinternye liv.

Jeg har aldrig nogensinde været nybagt mor samtidig med at jeg har skulle varetage en selvstændig virksomhed.

Jeg har aldrig stået i en situation, hvor jeg har fået barn og har følt mig SÅ klar og SÅ erfaren og SÅ bevidst om mine følelser før. 

Men den største omvæltning af dem alle er at få et barn med Fyrbøderen.

Jeg har fået barn med en førstegangsforælder!

Jeg ‘ved det hele’ – og han ‘ved ingenting’… 

Jeg har talt og talt og talt om babyer og bleer og amning og hele pivtøjet i såååå mange år – og han er først lige gået i gang med at tale.

Jeg har mærket alle følelserne, taget alle tudeturene, haft alle overvejelserne – og han skal først til at mærke de følelser nu.

Jeg ved ting og gør ting, som jeg ikke længere selv ved hvorfor jeg gør – fordi det sidder indgroet på min ryggrad, og jeg ikke længere lægger mærke til at jeg gør dem. Mens han afprøver – forsigtigt -, tager små skridt ad gangen, lytter og fornemmer.

Det er vidunderligt. Og helt, helt nyt!

Jeg har fået lov til at se det hele med hans øjne. Nuancerne jeg selv havde glemt. Detaljer, som jeg har set så mange gange, at jeg ikke længere registrerer dem. Fine fine overvejelser, som jeg gjorde mig engang for 1000 år siden, da jeg selv var førstegangsforælder -men som er gode og sunde at overveje igen.

Det er en gave at få lov til at få barn med min dejligste Fyrbøder.

Men det er også skrøbeligt.

For en førstegangs-far har ikke brug for at en fjerdegangs-mor fortæller ham, hvordan han skal håndtere sin søn. Han skal ikke have en hønemor til at stå og hviske irettesættelser og brugsanvisninger i øret mens han lærer sin far-rolle at kende.

Han har brug for en ligeværdig makker i sit forælderskab. Og dét har jeg aldrig nogensinde prøvet før – så jeg øver mig hver time, hvert minut på at være hende, der giver førstegangsforælderen i vores liv lov til at lære sig selv at kende.

Og samtidig er jeg ved at lære mig at kende. Som hende der har fået sit fjerde barn med en førstegangsforælder. Og driver selvstændig virksomhed ved siden af. Og balancerer en børneflok i alle aldre – med alle de udfordringer og følelser som alle aldre har.

Og det var dér den kom ind i billedet – usikkerheden. Og skrøbeligheden.

Men denne gang er noget helt, helt andet. 

For nok har jeg fået barn 3 gange før. Men det har han ikke. Og ingen af os har prøvet at få barn med hinanden. Og ingen af os har prøvet at få et barn i en familie, der i forvejen er en sammensat collage.

Det er smukt og vidunderligt og rørende og jeg tør vitterligt ikke blinke af frygt for at gå glip af det mindste.

Men det er også skrøbeligt at være nybagt, uanset hvordan man vender det. 

For os. For mig. Og for ham!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *