Nye muligheder #40


Forandringsaktivist, Hvileløse fortællinger, Skrivekløe / fredag, februar 2nd, 2018

Slam!
Døren smækker i med et kæmpe brag. Hårdt. Så hårdt, at lyden forskrækker mig, mens vindpustet hvirvler op i støvet langs panelerne. Jeg bliver helt flov – det var jo ikke meningen den skulle smække så hårdt. Men samtidig føles det bare så godt.
Som om døren vidste, at jeg havde brug for et rabalder for at forstå, at den er helt lukket. Fuldstændig lukket.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Plop!
Lemmen lukker sig forsigtigt i. Med en stille hvisken i hængslerne, mens jeg kigger på konturerne af de smalle skygger, der langsomt forsvinder langs kanten. Jeg aner lidt lys på bagsiden af lemmen. Plop. Siger den, da den forsigtigt klapper helt i. Tyst og uden at råbe på opmærksomhed. Jeg behøver ikke forstyrre mere – det har allerbedst af at bestå lige så fint og uforstyrret som der er. ⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Kniiirk!
Lyden af haspernes metalliske klik, når de glider fra hinanden. Træværket skurrer og knager lidt, men vinduet glider lige så fint op, som var det styret af en usynlig hånd. En brise af ilt og frisk lys strømmer ind over mine fødder. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

(Visited 2 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *