Øl & Uld – Streetcraft på havnen i Aarhus

Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014
“NOK” – det kreative community jeg er en del af hér i Horsens – fik vores første, fælles projekt smidt lige ned i turbanen, da de kontaktede os fra Urban Art Gallery for at høre, om vi ville deltage i streetart-festivallen med en omgang garn-grafitti.
Og hvordan kan man sige nej til dén slags, når man har en ustyrlig trang til at ville sætte aftryk på vores omgivelser, og måske flytte lidt på folks holdninger om hvad garn, håndarbejde og kunst er?
Så selvfølgelig sagde vi ja.
Og vi har haft en helt vild fed proces – både med selve projektet, men også med at finde ud af hvordan ‘vi’ fungerer, når vi skal samarbejde om et større stykke arbejde som dette.
Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014
En idé er født, men først må vi finde ud af om det overhovedet er muligt at brodere på hønsenettet. Det tog en aftens tid at finde ud af den bedste teknik, så korsstingene ville komme til at fremstå helt tydelige.
Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014
Teknikker afprøves og materialerne testes. Vi er i øvrigt ALDRIG så stile og fokuserede, billedet er faktisk ret misvisende 😉

 

Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014
Jep. Vores idé kommer til at holde! Vi blev nødt til at halvere størrelsen på broderiet – i vores oprindelige idé var det dobbelt så stort, men tidspresset gjorde udslaget, så vi blev enige om, at vi hellere ville lave et mindre piece, som så i det mindste ville blive helt færdig.

 

 

Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014
Og så i gang! Vi kunne kun brodere 2 ad gangen, så det måtte være skifteholdsarbejde – i virkeligheden ret rart, for det er ikke just den mest behagelige arbejdesstilling den dér..
Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014
Shhhhh! Jeg tæller
Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014
Der broderes på livet løs! Louise og Ivalo opfandt efterhånden en temmelig effektiv teknik, hvor de samarbejde om hvert broderet korssting – én på hver side, udstyret med hver sin hæklenål, og så blev garnet trukket igennem trådnettet, krydset og bundet. Meget mere effektivt, end hvis man skulle sidde med det selv. Samarbejde betaler sig, hva!? (Og Therese sidder i baggrunden og griner, mens hun hækler på det lange banner)
Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014
Alle materialer vi anvender er så vidt overhovedet muligt rene, naturligt forekommende fibre. Vi har en meget klar holdning til de materialer vi anvender, og når vi hænger noget op ude i naturen, så er det afgørende, at det er så naturligt – og helst økologisk – som overhovedet muligt! Ingen kunstige fibre hér, tak!

 

 

Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014

Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014

 

Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014
Det var SÅ fedt at se hvordan hele motivet langsomt tog form for øjnene af os, og det var lige før vi hoppede og lavede highfives, da vi endelig så hjertet MED blade, banner, kant og krussedulle-skrift.
Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014
Og så oprandt dagen. Klart en anledning til mere uld…øh.. øl, sgudda. Jeg mente ØL
Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014
Maria lægger sidste hånd på den sorte kant, og Therese hæfter ender. Nu er vi der altså snart, kan I mærke hvor spændte vi er?

 

 

Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014
Højt solsin på havnen i Aarhus. Er der flere øl?

Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014

Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014
Vi skrev først ordene på banneret til aller-allersidst. Måske for at holde spændingen liiiidt længere – om ikke andet, så for vores egen skyld? (Ja, for så barnlige er vi faktisk, selvom vi udemærkede vidste, hvad der skulle stå)
Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014
Jeg havde mine superloyale følgesvende med til arrangementet – de hyggede sig med pomfritter, og legede tålmodigt, mens Damerne sad og drak øl og knevrede og tog en masse billeder… (Hallo, hvor er jeg megaheldig med dem! Både følgesvendene og damerne!)

 

Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014

Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014

Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014
Hele molevitten blev sat op på det store hegn rundt om beachvolley-banen. Det var ok at stå der og arbejde – for når solen skinner smider de unge fyre bluserne, når de spille volley. (Hov? Sagde jeg det højt?)

Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014

Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014

Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014

Streetcraft i Aarhus, Meraki 2014

 

NOK er et kreativt fællesskab, der hører til i Horsens.
Vi hører egentlig sammen fordi vi har en fælles interesse for håndarbejde, men udover at mødes som en slags moderne husmoderforening, så har vi også en ambition om at ville ‘noget mere’.

Indtil videre har dette været vores første projekt sammen – men absolut ikke det sidste. Vi har rigtig mange ideer på tegnebrættet, og jeg kan med sikkerhed sige, at I ikke har set det sidste til os og vores crafty ideer 😉

Vi mødte hinanden gennem Instagram (længe leve sociale medier!) – og det er også derinde du kan finde os:
@meremaria @louisepaprika @siggesel @frkranke @maglius @ogablise @trinekok

Maria har i øvrigt postet et lækkert, billedrigt blogindlæg fra vores oplevelser på havnen, med billeder af både vores piece og de mange øvrigt (og megaseje) gadekunstnere, der deltog i arrangementet.
Jeg ved også, at der bliver lagt billeder fra arrangementet ind på Urban Art Gallerys facebookside.

 

 

(Visited 182 times, 1 visits today)

8 thoughts on “Øl & Uld – Streetcraft på havnen i Aarhus

  1. Det ser bare voldsomt hyggeligt ud! Og resultatet er fantastisk! Tillykke med det.
    Det er i øvrigt bare så superfedt at møde folk over sociale medier og finde ud af, at man har en hel masse passion til fælles. Det skaber bare så meget glæde. 🙂

    1. Yeah, tak!!! Det var smaddersjovt at lave, og vi kan nok ikke holde snitterne fra endnu et snarligt projekt 🙂
      Vi EEEELSKER sociale medier, ellers ville vi (NOK) aldrig have fundet hinanden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *