Og hvad har du så lært af det? #147

“Hvad har du lært af det?”
Til min egen store forbløffelse sprang ordene ud af min mund, helt automatisk. Og med det samme så jeg ham for mig. 80’er-far. Ham, med det store fuldskæg og de knoklede knæ, i shorts og én eller anden forvasket T-shirt med et socialistisk budskab på maven.

Tænk, at man kan glemme ting fra sin egen barndom, som pludselig kommer dumpende ud af éns egen mund i éns eget forældreskab – og det endda på trods af, at jeg efterhånden har været mor til nogen i mere end 20 år??!! Jeg slog mig selv for panden i øjeblikkelig overraskelse. Det var jo DET han sagde til os, hver e-n-e-s-t-e gang, vi havde siddet bare 10 minutter foran den sort/hvide tossekasse.
“Nå, hvad har du så lært af det?”
Og så havde man altså bare at kunne redegøre!

Bob jonglerede rundt på iPad’en i dag i en rastløs sejlads mellem app’s – for at finde bare ét eller andet til at dulme den kedsomhed, der følger med at være i sommerhuset, hvor der ikke er andet underholdning, end den man selv finder på. Og altså… ingen internet, heller.
Og jeg hørte mig selv nok så tydeligt, mens jeg kiggede hen over halvbrillen og lød fuldstændig som en stemme fra min egen fortid:
“Og hvad har du så lært af det?”
Gud bedre det. Vi ender sgu alligevel med at blive til dem, gør vi ikke? Vores forældre. Selvom vi gør nok så mange krumspring for at forsøge at undgå det.
Og hvad kan jeg så lære af det…?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *