Oktober i mit hjerte

Der er noget med denne måned, der får min hud til at fryse.

Der er noget med oktober der spiller mig et puds.

Oktober er så barsk, og den lave sol skinner ubønhørligt, og afslører de skarpe kanter uden blidme.

Det er oktober der har taget fusen på mig. Hver gang.

Oktober 1997 blev jeg mor for første gang.

Det var det vildeste, sejeste, skrøbeligste og mest fantastiske jeg nogensinde har prøvet.

Mit hjerte knækkede i to i oktober 1997, og kærlighed fik pludselig en nuance jeg ikke havde kendt til før.

Oktober 2007 sad jeg i en sofa og græd. En beslutning blev truffet om at jeg ville hjem, mens jeg stadig havde tid. Jeg nåede det. Lige akkurat. Den oktober blev det endelig klart for mig, at jeg havde flygtet længe nok.

Oktober 2009 sad jeg i en anden sofa og græd. Jeg græd af lettelse over endelig at have fundet ud af, at lærerfaget ikke var min vej.

Oktober 2009 lå jeg på et gulv og skreg. Et ægteskab var slut, og et nyt liv skulle defineres. Det var dén oktober der ændrede alting. For altid.

Ikke godt. Ikke skidt. Men ændret! For altid.

Oktober 2010 stod jeg med en nøgle til et hus og et liv og en fremtid med glæde.

Oktober 2010 stod jeg med en mands hånd på mit hjerte, og gav ham et svar jeg ikke selv havde troet. Et lillebitte kort ord, der igen ændrede alting. For altid.

Oktober 2011 står jeg overfor et liv som selvforsørgende, selvstændig, selv. Mit hjerte er så fuld af oktober, at intet andet kan være muligt.

I oktober 2011 synes jeg at tingene giver så uendelig meget mere mening end nogensinde før.

Jeg har oktober i mit hjerte, og oktober har vist også fat i mig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *