Ordknap

Der er dage der er fyldt med svirrende ord og endeløs talestrøm.

Og så er der dage, hvor tavsheden lægger sig tyst og mat-dunkelt, som en usynlighedskappe af ordknaphed.

Sådan en dag er det i dag. Sådan en dag var det også i går. Jeg ved at det også bliver sådan en dag i morgen.

Mine hjerne bobler over af utallige ord og sætningskonstruktioner, en endeløs indvendig monolog uden sammenhæng eller formål – jeg tænker en million ord på én gang og formår ikke at skrive et eneste.

Så i stedet strikker jeg. Og drikker lidt kaffe. Og venter.

Venter på at mine ord vender tilbage til mig, at jeg igen tør titte frem under usynlighedskappen, venter på at jeg – hvis jeg er heldig – opdager at forårssolen er begyndt at skinne udenfor.

Jeg hader at vente, jeg er ikke god til det. Men det er det eneste at gøre lige nu.

Strikke. Og vente.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *