Panik i myldretid


Hverdagsjunkie, Kvindeliv, Morperspektiv, Sorg / fredag, november 6th, 2009

Jeg står nede i Netto og er ved at fylde en indkøbsvogn med alt der skal bruges, når en hel uge i en mikroskopisk og temmelig tom lejlighed venter.

I dag bliver lejligheden invaderet at krøller, lego og bunkevis af leg og latter – og jeg vil så gerne være forberedt til de kommer hjem til mig.

Vognen er allerede fyldt til randen, og Netto er tålmodig og stilfærdig.

Det er mere end man kan sige om mig… Mit hjerte pisker afsted, og jeg griber hektisk alle de varer jeg ved plejer at fylde skabe og skuffer i mit gamle liv.

Og uden varsel sker det: Mellem hylderne sortner det, og i gulvet åbner der sig pludselig en smertelig lang sprække og åbenbarer et afgrundsdybt Helvedesgab foran mine fødder.

Det svimler for mig og jeg ønsker jeg kunne fjerne blikket fra afgrunden, men mine øjne er låst fast. Alle lyde forsvinder og jeg står og vakler, mens glas med babymos og dåser med snittede arsparges vælter ned om ørerne på mig. “Nu sker det”, tænker jeg. “Nu falder jeg i afgrunden uden bund”

Jeg er alene. A.L.E.N.E.

Ingen at dele glæder og sorger med, ingen at vende øjne med, kun mig. På godt og ondt. Alene.

Jeg er ved at dø af skræk over at føle mig så skrøbelig og samtidig skulle være så stærk at de vigtigste mennesker i mit liv aldrig vil tvivle på at jeg er der for dem.

Hvordan kan jeg passe på dem, når jeg ikke engang kan finde ud af at handle ind til en uge? Hvordan kan de nogensinde stole på min styrke, når jeg ikke engang selv stoler på den?

Jeg har lyst til at kravle ind på hylden med tudekiks og gemme mig indtil nogen opdager al den ravage og ser hvad jeg har gjort ved gulvet. Hvis jeg nu bare lægger mig ned må der vel for fanden komme nogen og fixe det for mig?

Jeg skammer mig over at forårsage så meget ødelæggelse – og så her, midt i Netto…

Men jeg ved, at jeg lige nu står overfor et af de største valg i mit liv: Enten kan jeg flygte langt væk fra afgrunden og lade som om det ikke var min skyld at alt gik i stykker i Netto. Eller også kan jeg lære af Ronja:

“Hvis man vil lære at tage sig i agt for Helvedsgabet bliver man jo nødt til at springe over det”

Så jeg springer. Måske ikke videre elegant, når man tænker på at jeg har en fyldt indkøbsvogn og en hel lejlighed i favnen. Men jeg springer!

(Visited 2 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *