Pink på hjernen

Preparing for yarnbombing in my hometown

 

Jeg har fået rodet mig ud i et par vanvittige projekter…

Ét af dem handler om at jeg til maj vil have pyntet hele midtbyen i Horsens op med pink yarnbombing.

 

Hvorfor?

Tjo.
Fordi det er sjovt? Fordi jeg kan? Fordi jeg synes det er alletiders at gøre lidt for at skubbe til provinsfordommene?

 

Nåh ja, og fordi Giro D’Italia – det kæmpestore pink cykelcirkus – kommer til Horsens 7. maj for at køre en etape.
Hele byen bliver vendt på den anden ende, og som den cykeltosse jeg nu engang er, må jeg indrømme at jeg allerede er begyndt at få gåsehud.

Men som med alle andre projekter synes jeg de er bedst, når man kan deles om glæden.

 

Derfor holder jeg strikkecafé på mit yndlingssted hver anden uge hele vinteren.
(Datoerne finder du inde på FB – tjek linket forneden…)
Vi skal strikke – hækle – vikle – pompon’e os ind i pink garn.
Og det bedste af det hele er, at man ikke engang behøver at kunne strikke/hækle for at være med!!

Enten kan man lave noget andet spas med det pink garn – eller også kan jeg lære dig det 🙂

Og det bedste ved det hele er, at der er rigeligt med garn at lege med, kaffe på kanden – og at det ikke koster en bjælde at være med…

 

Måske ses vi på mandag fra 18 – 20 på Café GRaN i Horsens?
Kom – det kunne være så hyggeligt!

 

ps. Du kan også kigge med inde på den facebookside jeg har lavet til formålet 🙂

  • No products in the cart.