Så står hun der på skrænten #41


Hvileløse fortællinger, Kærlighed, Kvindeliv, Skrivekløe, Taknemmelig / lørdag, februar 3rd, 2018

Så står hun der på skrænten.
Med sit faste blik rettet mod en glemt fotograf.
Lige der på skrænten.

Midt i det hele. “Tøseholdet”… Det er hende, der er mit tøsehold. Fra 1976 til nu.
Jeg er der også. Nogen pudser min næse, derude til højre.
Og min søster er der også. Under kalechen til venste.

Og der står hun på skrænten.
Der er virvar over det hele. Mænd, der tester deres testosteron af – derude hvor skrænten ender. Kvinder og børn, der pænt venter og fordriver tiden med kaffe og narrestreger imens.

“Tøseholdet”…
Man kan spekulere på, om de selv ville have kaldt sig det, eller om der har været en vittig redaktør på spil, da bladet skulle trykkes.

Uanset hvad – så står hun bare der på skrænten.
Hun glaner ikke op mod himlen i forstilt betagelse af de svævende hankønsvæsner.
Hun stirrer ikke afgrunden i øjnene, der på skrænten.
Hun kigger på en glemt fotograf.

Og på mig – selvom jeg både er hér og på billedet.
Hun har altid stået lige der i midten af det hele, og været uimponeret af både flyvende mandfolk og skrænter.

Mit tøsehold er hende. Altid.
Fra 1976 til nu.

Lige der på skrænten 🖤

(Visited 5 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *