Sæt dig!

Cykelløbet drønede forbi, jeg havde gang i hundrede projekter og skulle både nå en ballonfest, en strikkefest og en vejfest.

Der var cykelryttere var der! Alle de rigtige, vel at mærke. Gåsehud!!

Jeg nåede både det ene og det andet. Og fik konsumeret alt det pink cykelfest det overhovedet var muligt. Jeg fik oven i købet set Mark Cavendish’s hud… lidt vel rigeligt af det – men jeg SÅ ham. Og alle de andre af mine helte.

Men denne anti-helt er løbet tør for ork. Og nu vil min krop heller ikke lege mere…

På forunderlig vis har kroppen det med at finde energien når der er brug for den – for at kollapse lige umiddelbart bagefter. Denne krop ingen undtagelse.

Så den holdt simpelthen op med at virke i går. Bare lige sådan.

‘Sæt dig ned, Trine’, sagde den. ‘Nu vil jeg ikke gå ét eneste skridt mere’…

Så jeg sidder. Fordi jeg kan.

Eller rettere; fordi det er det eneste jeg kan….

Og forståeligt nok, i grunden. For jeg havde glemt det – igen; hvor gravid jeg faktisk er.

Jeg har ikke været så god til at tælle efter og følge med denne gang, men hvis jeg skal være lidt realistisk et øjeblik er jeg i 34. uge – og det ER faktisk også på tide at geare ned.

Godt der er cykelløb i fjernsynet. Is i fryseren. Og strikketøj inden for rækkevidde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *