Se godt på hende, som hun sidder der og venter #81


Hverdagsjunkie, Hvileløse fortællinger, Kvindeliv / søndag, marts 25th, 2018

Se godt på hende, som hun sidder der og venter.
Hun venter på noget, som hun ikke helt forstår.
En voksen verden i udsigt, og et ønske.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Se godt på hende, som hun sidder der og venter.
Naiv og ikke selv meget andet end et barn.
Jeg ved det hele, kan man næsten se hun tænker.
I hvert fald nok til at jeg ikke kan lade være. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Prøv at se godt på hende, som hun sidder der og venter.
I solskin og med maven spilet ud.
Hun føler sig forlegen over at føle sig så alene, at kun en baby kan slukke den længsel. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hun se så spinkel ud, synes jeg.

Prøv at se hende, som hun sidder der og venter.
Det er så nemt at være bagklog, så mange år tilbage.
Vi kan sagtens grine af det – nu.
Jeg ville ønske jeg kunne sende en besked gennem tid og gamle billeder;
Ro på, Trine, du skal nok finde ud af det.
Bare rolig, jeg har dig.

(Visited 6 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *