Secondhand Identity #78


Forandringsaktivist, Hvileløse fortællinger / torsdag, marts 22nd, 2018

Jeg 🖤 genbrug!
Og jeg elsker især, at det udfordrer min kreativitet. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jeg har altid elsket genbrugsjagten.
Dengang jeg levede af en lillebitte SU tjente jeg lidt ekstra ved siden af, ved at finde gode genbrugskup og sælge dem videre. Det var dengang Trendsales var helt helt nyt, og vintage-bølgen for alvor ramte os.
Siden blev det bare for sjov, og for min egen skyld.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Alle ting har en historie.
Det er især historierne, der fascinerer mig. Måske fordi jeg ikke kender dem, men selv bliver nødt til at gætte. Hvem mon har båret denne kjole?
Mon hun var lykkelig, hende der strikkede denne cardigan?
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
I mange år har jeg udelukkende gået med genbrugstøj. Ind imellem giver jeg mig selv lov til at være særligt ekstravagant og frådse i at købe nyt – især når jeg falder over smukt lingerie eller gode sko.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Men ellers er alt i mit klædeskab genbrug. Min secondhand identity.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jeg elsker jagten. Der er altid overraskelser, hvis man har tålmodighed og øjnene med sig.
Når jeg falder over kompliceret håndværk, der har taget timevis at fremstille. Når jeg finder særlige kjoler, som helt sikkert er blevet båret på helt særlige dage, i helt særlige anledninger.
Jeg bliver tit voldsomt rørt, når jeg står der med andre sjæles aftryk, og historier som stadig bor et sted i foret.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jeg elsker faktisk også skuffelserne. Når jeg finder en mageløs jakke, men den kun findes i én størrelse, som ikke er min.
Jeg får altid en sær stædig fornemmelsen i maven. Næste gang, så finder jeg noget der er endnu federe, siger den. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det er altid en udfordring at få alle mulige skæve og obskure genbrugsfund til at passe sammen, og blive til en hel garderobe.
Nogle dage lykkes bedre end andre. Sådan er det med alle kreative udfordringer.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Men mest af alt, så elsker jeg oprøret.
Det indrømmer jeg blankt!
Min secondhandidentity er min egen lille fuckfinger til hele den skingre uniformering, og en modeindustri, som slider vores planet i stumper.
Jeg vil ikke være med til det. Så det lader jeg være med, én kjole ad gangen. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Udfordringen. Tålmodigheden. Omsorgen. Omtanken. Genbrug.
Jeg elsker det! ❤

(Visited 12 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *