Side by side

Vi har siddet hele natten, drukket øl og røget special-occasion-smøger og talt og talt og talt.

Det er det bedste i hele verden; at være sammen med hende, den dejligste veninde, der kende én helt tilbage fra ‘Gamle Dage’.

Vi er midt i 30’erne, og alligevel er vi jo stadig 24, 25 – måske lige akkurat 26 år.

Hvordan skete det?

Hvor blev vi af, de to sprøde skanker vi var dengang vi festede og fnes, og stak af fra småbørnsliv for at blive livs-kloge og livs-rige ved siden af hinanden?

Vi er her stadig, men pakket ind i kroppe og erfaringer der er på vores egen alder. Stadig søgende efter livs-klogskab, livs-rigdom. Stadig ved siden af hinanden. Måske knap så sprøde længere.

Jeg elsker at være i 30’erne. Jeg vil aldrig bytte med noget som helst.

Intet i verden kunne overbevise mig om at det ville være fedt at være 26 år. Jeg ‘savner’ at være 26. Og jeg savner det bare overhovedet ikke, vel.

Det jeg savner har intet med alder at gøre – det handler om at turde være åndsvag og mærkelig og feste i alt for høje stiletter og drikke mig plimmelim til seminariefest og danse hele natten.

Jeg savner den troskyldige tillid til at være almægtig og usårlig, som vi følte i de momentale glimt af omnipotens der ramte os. Jeg savner at føle mig hævet over konsekvens og langtidsplanlægning.

Men når det så er sagt; jeg vil aldrig ønske mig tilbage til det naive livssyn og verdensbillede jeg havde dengang. Jeg var så ung, så uvidende dengang. Suk. Siger hende på 1 million og 34 år…

Jeg elsker at vi er blevet 34, snart 35, snart 40. Det glæder mig.

Jeg frydes over at vide det jeg gør nu, at kende mig selv som hende jeg er i dag, at kende mine meninger, mine grænser, vide hvad jeg ønsker af mit liv og min lykke – jeg glæder mig over at være mig, moden, vidende. Mig.

Jeg elsker at være voksen. Jeg elsker at være 34.

Og jeg gnægger i skægget om at vi engang vil sidde som 60’årige og grine af os selv, da vi var sprøde skanker på 34 år, som ikke vidste en skid om verden og livet – og vi sidder der og fryder os over at være 60 og ikke 40. Og så vil vi drikke os plimmelim og disco omkring i alt for høje stilletter.

For det er jo dét vi gør, uanset alder. Ved siden af hinanden.

Livs-kloge. Livs-rige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *