Skabekrukke – gratis opskrift på pandebånd

gratis strik pandebånd

 

 

Pandebåndet er hurtigt strikket – en enkelt aften eller to. Så du kan sagtens nå det inden jul, hvis du mangler en hurtig gaveidé til én du gerne vil forkæle med lidt håndholdt kærlighed til ørene.

 

Kan du ikke strikke endnu?
Så er Den Sorte Strikkeskole – et online strikkekursus for begyndere – lige noget for dig 

 

Størrelse:
individuelt

For at strikke pandebåndet skal du kunne:
– strikke ret
– strikke vrang
– tage ud
– tage ind
– lave knaphul

Garn:
Pandebåndet er strikket i Sterk fra ‘Du Store Alpakka’ 
Jeg har brugt farve 815, Midnatsblå

Det skal du bruge:
Pinde nr 4
max 50 g. Sterk
gratis opskrift på pandebånd

Sådan gør du:

Slå 3 masker op

Stik ret, frem og tilbage.
Tag samtidig 1 maske ud i hver side på hveranden pind – indtil du har 16 masker på pinden.

Skift til ribstrik; 1 ret – 1 vrang.
Strik et ribstykke, der måler 4 cm.

Skrift til retstrik, og strik retriller indtil stykket fra ribben er langt nok, til at det kan nå hele vejen rundt om dit hoved (Eller på dén, som pandebåndet er til).
Mål det let strakt, da strikken kommer til at give sig ved brug.
Du skal forvente at stykket måler et sted mellem 40 – 45 cm, men det er individuelt, da det afhænger af din strikkefasthed og hvem pandebåndet skal passe.

Skift til ribstrik; 1 ret – 1 vrang.
Strik 2 cm rib
Lav et knaphul.
Strik 2 cm rib

Skrift til retmasker, og strik frem og tilbage
Tag satidig 1 maske ind i hver side – indtil du har 3 masker tilbage på pinden.
Knæk garnet, og træk det gennem maskerne.
Hæft alle ender.

Montering:
Træk trekant-snippen gennem knaphullet, og vikl garn fast rundt om samlingen.
Sy enderne godt fast.

gratis opskrift på pandebånd

 

Find flere af mine strikkeopskrifter til begyndere her

Rigtig god fornøjelse
Kærlig hilsen Trine

1 Comment

  1. Kære TrineHvor er det bare skønt, at du bare deler denne fine og enkle opskrift. Jeg har strikket et pandebånd - og har et par enkelte tilføjelser til opskriften: Hvis man tager to masker ud på hver pind med start fra tre masker, lander man ikke på 16 masker. jeg startede derfor med 2 masker. Du skriver ikke om, om man skal tage ud på alle pinde - jeg tog ud på hver anden - det blev pænt og lidt mere fast, end hvis man tager ud på alle pinde.Tusind tak igen. Kh Trine

Comments are closed.