Skriiiiid!

Hvad siger man, når man bliver vækket klokken ALT for tidligt på en ellers rolig søndag morgen, af ét styks hoppende datter – iført prinsessekrone trukket helt ned i panden som et enhjørningshorn, alt alt alt for lang udklædningsnederdel i pangfarver, Puttebamsen under armen, drengenes håndbold – i denne situation kaldet ‘Boldi’ – i favnen, og et skrigpink skumgummisværd med glimmer, som hun klasker ned i dynen igen og igen, mens hun råber:

“Pas på den flydende lava”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *