Spejl! #17


Hvileløse fortællinger, Skrivekløe / tirsdag, januar 9th, 2018

Jeg kan ikke huske nogensinde at være blevet skuffet over at kigge i spejlet og konstatere, at spejlbilledet manglede.
Jeg vidste jo ikke andet. Dengang.
Når man kun har set et spejl, der opfører sig som et vindue, så accepterer man, at det er sådan spejle virker – og tænker ikke mere over den sag.

Men en dag kiggede jeg i spejlet og så noget helt andet end jeg forventede. Jeg kan huske chokket, da jeg opdagede, det reflektere mig. Mimede mine bevægelser. Parerede alle mine grimasser og følelser, og sendte dem lige tilbage igen, som ramte de en usynlig spejlmur af genkendelse.

Nogle gange virker det tåbelige spejl stadig ikke. Men nu har jeg jo opdaget, hvordan spejle rigtig virker – så dér står jeg og spræller og venter forgæves på at se reflektionen. Til ingen nytte. Så savner jeg genkendelsen og grimasserne.
Og spilder et helt liv med at vente og vente på at spejlet igen begynder at vise mig alt det, som jeg med indlysende sikkerhed ved, at det vil vise mig.

Jeg ville faktisk ønske, at spejlet holdt op med at reflektere, og gik tilbage til at bare slet ikke virke som før…

(Visited 16 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *