Spekulationer?

Jeg undrer mig over at man nogengange kan føle sig så usynlig, at man (jeg) helt kommer i tvivl om hvorvidt man (jeg) overhovedet er blevet set?

Jeg undrer mig over at der åbenbart findes et utal af formuleringer og handlinger som aldrig nogensinde kommer i nærheden af dét ærlige blik – eller dét ‘tak’ – som ikke er forventet, men dog alligevel ville have været velkomment.

Jeg undrer mig over at skuldre, der umiddelbart virker spinkle og fine kan vise sig at være bredere end en okses og bære ton.

Jeg undrer mig over hvordan jeg nogensinde kunne få løsrevet mig fra den største krammer og den hyggeligste snak i dag. Og jeg undrer mig over hvorfor jeg ikke bor lidt tættere på?

Til gengæld undrer jeg mig ikke specielt meget over at fjernbetjeningen herhjemme pludselig var væk – og pludselig dukker op igen det eneste sted ingen havde fundet på at lede….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *