Strik en have

Kan man strikke en have?

Weapons of mass CREATION

Jeg har klynket lidt andetsteds over, at jeg ikke har en have!
Bare en fin lille have, hvor der er plads til at spire og gro.

Men lige efter jeg havde skrevet mit klynke-indlæg, så skete dette:

 

 

*klaskipanden – jeg burde jo have vidst, at svaret var lige rundt om hjørnet – endda endnu tættere på, end jeg regnede med!
Horsens gør det igen. De megaseje kultur-folk fra kommunen gør det igen.
Og jeg står der igen. Og logrer med halen af begejstring over at bo i så fed en by, hvor kreative tiltag og skæve ideer er lige så selvfølgelige som fortovet vi allesammen deler!

Så derfor sprang jeg fluks til tasterne og tilmeldte mig projektet.
Det startede egentlig med en idé om at have et lille sted, hvor jeg kan sidde med strikketøjet under en parasol og drikke en kølig øl i skyggen.
Men inden jeg fik set mig om, så voksede en idé ud af den tomme jord.

 

Jeg vil strikke en have!

Mit jordlod er næsten 30 kvm stor, så det er lidt af et projekt jeg har kastet mig ud i. Jeg har ingen anelse om jeg overhovedet kan fuldføre – men hvis ikke jeg forsøger vil jeg bande mig igennem de næste mange årtier!

Forleden blev Byhaverne åbnet ved en uformel begivenhed, med tale af borgmester Peter Sørensen, grøn kunst og livemusik.

Strik en have

Strik en have

De mange stolper på billederne markerer hvor jordlodderne starter og slutter. Der er 42 jordlodder i alt – og indtil videre er knap halvdelen snuppet af både foreninger, spejdere, Billedskolen, private borgere og streetartist i ét stort kreativt, urbant sammensurium.

Og her er det så: mit havelod, YARNFARMEN.
Med barn lige midt i, så man nogenlunde kan fornemme hvor meget 30 kvm i virkeligheden er:
(Det er en del, synes jeg! Især når jeg tænker på at det hele skal fyldes med garn og strik…. gulp!)

Strik en have

 

Jeg har allerede været i gang med de indledende øvelser, og småbitte garnspirer vokser efterhånden ud af både strikkepinde og hæklenål:

Strik en have

Strik en have
Strik en have

Skønne Hanne sendte mig desuden dette billede på Instagram i går, med blomster som hun har lavet til Yarnfarmen.
De ser SÅ dejlige ud!

Strik en have

Hvis du vil følge med i havens udvikling er du mere end velkommen til at finde mig på Instagram under navnet @trinekok.
(Jeg anvender desuden hashtag #strikenhave og #Yarnfarm til projektet)

 

En tanke om “Kan man strikke en have?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *