Venskaber #121

Jeg går rundt ude i min have, og glor på at alting springer ud for øjenene af mig. Over hækken lyder lette, glade sommerstemmer fra naboernes have. Bestik, der klirrer og dåser, der klik-bruser, når de bliver åbnet. Lattermilde hvin stiger mod himlen, men jeg kan ikke høre vittigheden, selvom jeg spidser ører. Solen gløder gennem hækkens spinkle, saftigtgrønne løv, og jeg tænker over, at…Continue reading Venskaber #121

Eksistentiel ensomhed

Da jeg studerede havde jeg en rigtig nær veninde, som jeg foretog mig alt sammen med. Alt. Faktisk. Vi sad altid ved siden af hinanden til forelæsninger, var altid sammen i pauserne, grinede af de samme jokes, strikkede de samme ideer, inspirerede hinanden i vores påklædning, skrev alle vores eksamensopgaver i fællesskab, sås i tide og utide, og tvang vores familier til også at ses…Continue reading Eksistentiel ensomhed

Den reneste stue på hele Instagram

Jeg har: Skrabet figensnask af de ubehandlede gulvbrædder Fjernet nullermandsmonstre under sofaen Samlet alle de ubetalte regninger i en bunke, og lagt et dameblad øverst som camouflage Sprittet toilettet af Opstillet små samlinger af nips og dims, sådan henkastet tilfældigt Forseglet døren til det gnu-lugtende teenageværelse Bagt politisk korrekt lchf-kage Vasket min mund med sæbe, efter jeg hamrede tåen ind i dørkarmen Støvsuget alle køkkenhylder…Continue reading Den reneste stue på hele Instagram

Bør og gider

Jeg ved jeg burde piske rundt for at lave lækker retro-økologisk mad med unikke krydderier købt i speacialforretninger. Jeg ved jeg burde vaske gulvet, så der dufter af turbo-Trine. Jeg ved jeg burde pynte op med blomster og duge og plastre hele skidtet til med levende lys. Jeg ved jeg burde arrangere babysitning. Jeg ved jeg burde tømme det askebæger, der stadig er top på.…Continue reading Bør og gider

Hvad ville Freud have sagt til al den Asti?

Når man mister overblikket befinder man sig i overhængende risiko for også at miste sin stedsans, og hvis ikke man tager sig voldsomt i agt kan man hurtigt dreje ind på den sti, der ender i et koldt og mørkt ingen-mands-land. Men mit ingen-mands-land er på mest charmerende og hudløst ærlige facon blevet invaderet af en flok skræppende kvindfolk, der med viljestyrke, latter og rå…Continue reading Hvad ville Freud have sagt til al den Asti?