The worst journey in the world #67


Hvileløse fortællinger / tirsdag, marts 6th, 2018

Det er en mørk og iskold vinter.
Året er 1911. Det er en af de hårdeste vintre på Antarktis – og dér midt i mørket og med temperaturer under -45 grader, så kigger Edward her over på sine kammerater og siger; “Hey, skal vi ikke tage på æggejagt?” Så det gør de.

3 mand høj. Edward – og to andre forskere.

De spænder taskerne på ryggen og trækker i deres varmeste støvler – og begiver sig ud i mørket, der varer næsten 24 timer af døgnet.

Deres rejse varer 5 uger under de værste forhold, som noget menneske nogensinde frivilligt har bevæget sig ud i. Deres ekspedition er siden blevet kaldt”The Worst Journey in The World”.

De forcerer vægge af ufremkommelig is, og temperaturen dropper helt ned på -77 grader. Mørket er så tæt, at de konstant falder ned i sprækker og huller. Hvis de sveder det mindste af deres anstrengelser fryser deres tøj øjeblikkeligt til is. Og om natten sover de under et telt af lærred og i soveposer, der fryser så hårdt, at Edward siden beskrev det “Som at sove i et hylster af iskold stål.”
Men Edward har ikke mistet forstanden, som man måske skulle tro.

Han har set noget. Et glimt. En teori, som han gerne vil bevise.

Ingen i verden har endnu regnet ud, hvordan Kejserpingvinen formerer sig. Når forskerne ankommer om foråret, så er ungerne allerede klækket, og så kan forskerne ellers stå og klø sig i det lange skæg, og spekulere.

Men ikke Edward. Han tager isøksen i egen hånd, og begår den mest dumdristige ekspedition i verdenshistorien, og risikerer både sine lemmer, sit akademiske omdømme og hele sit liv.

For at hente 3 æg. 🐧

(Visited 11 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *