Tillykke med dagen, gamle jas #169

“Dengang jeg var helt lille, så lavede min mor bare altid verdens bedste hjemmelavede is!”

“Ej, mor. Den historie har du bare fortalt hundrede gange allerede…”

“Skal jeg stoppe? Hvis I ikke gider høre den, så finder jeg bare på en anden?”

“Nej, fortæl mere. Det er sjovt, at morfar stjal din chokolade. Fortæl videre…”

“Ok. Men mormor, ik? Hun lavede bare verdens lækreste is, og den var FYLDT med kæmpestore store stykker chokolade.”

“Men så engang!!! Sig det; men så engang…”

“Ok, er I klar? Men så engang… fik vi is til dessert, og jeg havde gemt alle mine allerbedste chokoladestykker i en lille bunke, til allersidst. Men så blev jeg nødt til at gå på toilettet… Og da jeg kom tilbage…..”

(Jublende, i kor): “… Så havde morfar spist alt din chokolade”

“ Hvad gir’ I? Han havde spist ALT min chokolade!!!”

“Hahah. Det er så sjovt. Blev mormor så ikke sur på ham? Fortæl den igen, mor”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *