Ting, man glemmer på 5 dage

Nåja, men hej fra BabyBOBlen…

Der er ting – mange ting – der forsvinder ud af mit synsfelt og min bevidsthed disse dage. Fx hvilken ugedag vi har. Hvad vores politikere render og laver. Hvordan man fører en normal og tilstedeværende samtale. Og at jeg har en blog.

Men hej. Vi er her. Vi er her totalt meget!

Og hvordan er liver så som mor til 4?

Fuldstændig det samme. Og fuldstændig forandret for altid!

Den lille Bob er verdens lækreste unge. Undskyld. Men det er han!

Og Fyrbøderen er verdens dejligste mand. Jo. Ham. Ingen andre end ham.

Kan jeg blive mere floskel at høre på?

Der er stadig ting der kan komme bag på mig – også selv om det er fjerde gang jeg sidder her;

Fx at man rent faktisk glemmer fødslen.

Selv når man ligger dér og det kun er 8 minutter siden han kom ud, og man ikke har opdaget at man selv og Fyrbøderen græder, og der er mennesker der rydder op mellem éns ben, og man pludselig har hospitals-gaze-bukser viklet om de nederste 2/3 af sit korpus, og kærestens skjorte er helt helt helt krøllet sammen dér hvor man for et øjeblik siden holdt ham i jerngreb, og lyden af éns egne eder og råb stadig hænger i gardinerne…. så glemmer man det.

Det forsvinder allerede lige dér. Bid for bid. Sekund for sekund.

Fordi han ligger lige midt i det hele. Med kæmpestore øjne der suger én ind i noget altopslugende altfortrængende noget. Og kigger på én som om han ved det hele og alting og mere til. Lige direkte ind i den blødeste, hemmeligste del af hjertet, hvor præcis dét blik sætter sig fast. For altid.

Fødslen er allerede langt væk. Et diskret minde, som nu ikke er andet end den oplevelse der gav os Bob.

Jeg havde også glemt at jeg ikke ligner mig selv. Endnu…

Forestillingen om mig selv med nyfødte BabyBob involverede ikke en mave på størrelse med 6. måned, og en krop der brokker sig efter måneders spidsbelastning.

I know. Naivt. Især for en 4. gangsfødende….

Og jeg ved simpelthen ikke hvorfra jeg havde ideen om at jeg da bare lige ville vende tilbage til mine egne folder lige så hurtigt som fødselen forsvandt ud af min erindring?

Mit bækken minder mig om at det stadig kun er 5 dage siden. Og det er måske meget fint, for så finder jeg ikke på tusinde krumspring, men nøjes med at sidde lige her.

Jeg er overrasket over stadig at blive overrasket!

Men jeg husker og elsker resten.

Vidunderlige Baby, jeg husker og elsker resten!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *