To Work; om streetart, eksperimenter, tvivl og jubel


Kreativitet / torsdag, maj 1st, 2014

Danse-danse-juble-danse. Stoppe op. 
Komme i tanke om det igen. Danse-danse-mere danse-juble-danse. 
*repeat
Vi er bare HELT vildt glade for at være inviteret til Urban Art Gallery og være en del af hele streetart-udstillingen derinde.

Vi? Tænker du?

Ja – med ‘vi’ mener jeg NOK – det kreative kollektiv, som jeg er en del af.
(Jeg har skrevet om NOK før herinde på bloggen)

Da den første jubel og ‘Ih – nej? Er det rigtigt? Heeeey, hvor er det FEDT, altså’ havde lagt sig – så dukkede bekymringerne op.
Shit. Hvad skal vi finde på at lave? Kan vi overhovedet lave noget, der betyder nok. Viser nok. Er nok?

Og da den første tvivl havde lagt sig, så kom jublen tilbage. Og lidt mere tvivl. Og lidt mere jublen.
Og sådan bliver det nok ved lige indtil det bliver 17. maj, og bordet fanger.

Mon ikke det er ret kendetegnende for den kreative proces?
Begejstring afløses af målrettede overvejelser – som igen afløses af begejstring – som afløses af kunstnerisk/æstetisk/eksistentielle tvivl – som igen afløses af begejstring.
Jeg tror en stor del af al kunst bliver til på den måde. Så jeg er ikke bekymret. Lige nu. Det kommer sikkert tilbage igen om lidt 😉

Hvorom alting er, så har vi smøget ærmerne op og taget fat på arbejdet.
Vi har en temmelig kort tidshorisont, og har måtte tænke i mange (besynderlige) retninger for at finde den løsning, vi tror på.
Vi har afprøvet materialer og teknikker, snakket alle mulige vinkler på form og indhold – og nu er der ‘kun’ tilbage at få det hele til at hænge sammen.

Work in progress - testing materials and techniques

Du kan se flere glimt af vores arbejde på min profil på Instagram (@trinekok).
Tjek i øvrigt også Urban Art Gallery ud på facebook.

Nørden i mig glædes over, at jeg sideløbende kan ledsage det bløde håndarbejde med lidt strækøvelser til hjernen:

Jeg læser pt. en MEGA spændende afhandling ved navn ‘Jeg strikker, derfor er jeg’.
Den handler selvfølgelig (havde jeg nær sagt) om yarnbombing og craftivism.
Hurra 😉

I knit, therefore I am!

(Visited 40 times, 1 visits today)

One Reply to “To Work; om streetart, eksperimenter, tvivl og jubel”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *