Trying on for size

Ha.

Min eksmand skal være far igen. Ha. Hø. (*panik*)

Han skal være Far til Fire. Mon han så også får barberet sine øjenbryn af, og erstatter dem med skovsnegle langt oppe i panden?

Jeg skrev om det i går. Og mener hver eneste ord, og hver eneste kærlige tanke.

Men der er også alt det andet… som først kommer snigende nu. Min eksmand skal være far. Igen. Til et barn, som ikke bliver mit.

Hjæp. Hvordan gør man det?

Jeg mener….

Jeg kunne jo sådan set tage kællinge-kappen på (ok, det kunne jeg sådan set ha gjort for hundrede år siden, hvis jeg ville…) og blive stangfornærmet over at han vælger at gøre noget andet end det vi havde aftalt engang. Han LOvede det. Til døden os skiller. Det LOvede han. Og man skrider ikke bare fra sine løfter, vel? Det LOvede han, gjorde han ja.

Jeg kunne hidse mig op. Det kunne jeg godt. Og true med at kastrere ham (igen, tilsyneladende?). Og råbe højt og længe og inderligt om alt dét vi havde engang, og som gik i stykker. Og jeg kunne så nemt give ham skylden for det hele og smadre døren i bag mig, mens jeg hysterisk fægter med statsamt og advokater og skrub ud af mit hus.

Jeg kunne blive skide misundelig og insistere på at det kun KUN er mig dén mand får børn med. Hva så? Skal han så til at dele sin opmærksomhed mellem hendes børn og mine børn, eller hvad?

Jeg kunne blive Tude-Trine og vræle højlydt til alle der gider lytte, at han svi-he-he-hegtede mig og nu svigter han også vores børn, og hvad, skal hans nye barn så have al kærligheden, og hvorfor er det mig som skal slås ihjel?

Jeg blev lige nødt til at prøve den på, bare et lillebitte øjeblik, kællinge-kappen. Just trying it on for size.

Men den passer sgu ikke rigtig.

(Er næsten en smule ærgerlig, gad faktisk godt at være sådan én med stort og vredt temperament og hidsige farver!)

Han er seriøst den bedste far jeg kunne drømme om til mine børn. Og tænk engang, at Verden lige nu går og venter på endnu et barn som også får lov til at være hans.

Jeg får faktisk lidt kuldegysninger. Forventningens sødme over at min eksmands nye kæreste venter sig. Hvor grotesk det end lyder….

Og et eller andet sted har jeg jo også lov til at sidde og være hende den bedrevidende, når han igen kommer og brokker sig over at han er for gammel til det pis, og de søvnløse nætter og sexliv som går i stå og alle den slags herligheder, der følger med. Det er jo den slags man har venner til, right?

Men han kan brokke sig lige så tosset han får trang til, det tager jeg ikke skade af – det er nemlig ikke mit ansvar denne gang.

He. Og det er faktisk lidt sjovt. Hvor grotesk dét end lyder!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *