Ud med det…

Og ud røg juletræet.

Nok må være nok, og uanset om julen fik mig eller ej måtte det jo komme til en ende….

Jeg må indrømme at jeg længes efter den velsignede ro uden Wham og Band Aid, uden konfekt og konstant dårlig samvittighed af overforbrug.

Ok – ris’alamanden må for min skyld gerne blive en helårstradition, men resten er jeg ikke ked af at sige farvel til.

Jeg har stadig ikke ord til at beskrive en jul uden mine børn. Ikke andre ord end at jeg stadig lever, og jeg ved jeg ikke er den eneste i verden der må undvære dem man elsker mest.

Andre ord har jeg ikke. Endnu. Måske en anden gang.

Højtidssavn – hverdagssavn. Same same.

Men please, ikke mere jul nu. Det må komme til en ende. Ud med det, og helst nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *