Bor mig ind

Jeg tager i besiddelse og bor mig ind. (Et sindsygt godt udtryk, jeg har arvet fra Maria)

Det handler blandt andet om at prøve at sove i så mange forskellige rum som muligt. Lige nu er det vinterstuen der er min favorit til middagslur og store tanker.

Fordi himlen er høj herude. Fordi rummet er lyst og rart og blødt.

Og fordi jeg ligger i en arve-sofa, som har mange fortællinger i polsteret; den har hørt meget guitar-larm, der er blevet drukket mange øl og endnu flere kopper kaffe i den. Der er blevet leget og larmet, studeret og filosoferet, hygget og sunget i den her sofa!

Og så er det den sofa min far sov til middag i.

Skriv et svar