Eftertænksomme Asparges

Så blev hun 8 år, vores lille SkrigeSkinke.

Altså. Lige pånær hun ikke skriger længere. Eller på nogen måde længere er en skinke…

Hun er faktisk blevet det modsatte af en SkrigeSkinke. En eftertænksom asparges, tror jeg.

Men det slipper jeg nok ikke afsted med at kalde hende.

Men dét hun ikke længere skriger, taler hun til gengæld. Munden står aldrig stille på det pigebarn.

Og nu er hun 8, og har flere og flere mærksværdige betragtninger på den verden vi lever i.

Hun undrer sig over – og kommenterer på – ALT!

Men sjovt nok er det eneste hun aldrig studser over vores lidt brogede kludetæppe af en familie?

For Karen er det den største selvfølgelighed i verden, at hun har én stor familie, som ‘bare’ er fordelt på to matrikler.

Hun spørger aldrig undrende. Synes aldrig, det er mærkeligt at have fire forældre. Veksler fint mellem at være storesøster til den ene bror den ene uge, og den anden bror den anden uge.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at Karen synes hun har to fædre og to mødre – hun ved godt, hvem af os, der lavede hende i sin tid. Men jeg tror, at den eneste forskel på hendes bonusmor og mig, er det faktum at det var mig, der fødte hende.

Ind imellem dukker tanken op om at det er svært at dele sine børn/sit barn med en anden kvinde, som også er deres mor. Måske især i forhold til Karen, den eneste pige i flokken af brødre.

Men jeg kigger lidt på tanken, og bliver hver gang lige overrasket over at det faktisk slet ikke er svært!

Karen plukker og doserer selv de kvaliteter og input fra os alle fire, som hun lige står og har brug for.

Og Karens bonusmor giver hende lige så ufattelige mængder kærlighed og opmærksomhed som jeg gør – og i virkeligheden tror jeg vi lapper over hinanden og supplerer hinanden rigtig godt?

Lad os se, hvor længe dén går? For lige så meget ‘vores pige’ hun er lige nu – lige så meget kommer vi garanteret til at slås med hende om meget få år!

En barndom med (to fædre og) to mødre er tryg og omsorgsfuld – men et teenageliv med (to fædre og) to mødre er sikkert noget helt andet…

Ej… jeg fandt lige det allerførste blogindlæg jeg skrev om hende, Feodora.

Nuårh, der er sket meget siden. Og dog?

Skriv et svar