Hvad??? gør du?

Jeg er nået til det punkt, hvor jeg står op om morgenen. Drikker baljevis af kaffe. Sørger for familie, sørger for hus, sørger for vasketøj, sørger for mig selv.

Og keder mig.

DET havde jeg godtnok ikke forventet!

 

Et års sygemelding kan åbenbart gøre den slags ved folk? Jeg, som ellers i alt for lang tid har oplevet det som stress med stress på at skulle bevæge mig ud af døren er nu i stedet begyndt at længtes efter at have noget at foretage mig?

What? Hvor kom den fra?

Der er sgu et stykke vej fra at være bange for at bevæge sig ud af sin hoveddør – til at længes efter det.

Jeg havde ikke set det komme. Måske var det derfor det dukkede op?

Men den er også farlig, den tanke! Tænker jeg.

For det første fordi jeg jo stadig har en nylig depression og sygt meget stress pustende i min nakke. Jeg frygter der ikke skal så vanvittig meget til, før end jeg rammer sofa-ynk igen.

Og for det andet fordi risikoen er, at jeg så siger ja til hvad som helst der vil kunne få mig beskæftiget.

Jeg balancerer de temmeligt modstridende følelser – nogen dage med mere elegance end andre…

Der er stadig dage hvor jeg føler frygt for verden, og især for mig selv – men der er så langt imellem dem at jeg forsøger at overbevise mig selv om det er normalt (Ha, Verden. Du er også skingrende tosset. Det er ikke kun mig. Vel? Please sig ja?)

Men der er også dage hvor jeg kan alt. Intet mindre. Og de dage er pragtfulde.

Men det skal jo helst ramme en form for balance, hvor yderpunkterne ikke er så rabiate?

Dér er jeg på vej hen, men der er stadig en bid vej at gå. Absolut ikke så langt som jeg før har haft. Men bare en lillebitte smule vej.

Jeg skal lære det forfra igen. Det med at kunne gå på arbejde.

Og jeg er begyndt at glæde mig til hvad fremtiden vil gi mig. Det har jeg ikke prøvet før, og selve den tanke er næsten ikke til at bære af glæde.

Så det er godt at kede sig. Det er et tegn på at tiden er ved at være inde!

Og når nu ‘systemet’ ikke lader høre fra sig kan jeg heldigvis selv sørge for sagerne. (Bare lidt, ikk?)

Derfor starter jeg på torsdag på kursus hos Human-Care.dk – som jeg har været på kursus hos før.

Jeg glæder mig.

Til at komme ud af døren. Til at min dag skal bringe indhold og ikke bare kedsom.

Jeg glæder mit til at blive klogere.

Er det ikke fedt? Det er det helt rigtige tidspunkt, og Verden, jeg er SÅ klar!

Skriv et svar