Jeg har en nøgle

A key is a key.

Jeg har en stor, fed nøgle.

Den er helt ny – og totalt lækker! Den skinner og glimter og er lækker i al sin selvfedme – og jeg bliver totalt glad i låget over at jeg endelig kom med i klubben af den slags mennesker med den slags nøgler.

Det er en ‘Hey-jeg-er-klar-til-at-springe-ud-efter-stress-og-sygemelding-og-jeg-glæder-mig-for-sindsygt-nøglern’…

Den er bare så LÆKKER!

Det er virkelig en fed nøgle, og jeg passer vildt godt på den – slæber den med mig i min kæmpetaske og sørger for den altid er inden for rækkevidde. Hvis nogen spørger til mig, så hiver jeg hellere end gerne nøglen frem, så de også rigtig kan få lov til at beundre den – for jeg lader jo ikke nogen chancer overhovedet gå min næse forbi for at prale af den, og blære mig lidt med det eksklusive selskab.

Men der er også en anden grund til at jeg slæber den med mig konstant.

For hvad filan skal man med den lækreste nøgle i verden, når man ikke har noget sted at gøre af den?

Jeg aner ikke hvor den passer hen – og jeg leder stadig mere og mere desperat efter et nøglehul, en sprække, en helt særlig æske – bare ET ELLER ANDET – hvor min nøgle passer.

Jeg tør ikke give slip på nøglen igen, for tænk nu hvis den ligger i en eller anden vindueskarm og bliver anløben eller *gyyys* rusten?

Nu har jeg endelig fået den, jeg er endelig kommet ind i kampen – jeg har sagumedderme ædt de skovsnegle der skulle til, før end jeg kunne komme med i klubben. Og så skal min nøgle skisme da også bruges. Eller hvad?

Men af en eller anden grund er den totalt ubrugelig. I hvertfald ser det sådan ud?

Jeg havde fået lovning på et svar om fremtidens nøglehuller for flere uger siden, men på trods af mails og telefonbeskeder har jeg stadig intet hørt?

Bevares, jeg brokker mig da ikke når vejret er dejligt, børnene er vidunderlige og kærestens arm er pragtfuld at ligge i.

Men jeg har SÅ MEGET at byde på. Der er så meget jeg drømmer om at nå, jeg er ved at flyde over af ideer og initiativer og drive. Men mangler det skide nøglehul til at få låst op for det hele….

Pis.

Jeg har heldigvis selv fundet et par småsprækker rundt omkring, hvor mine kræfter er givet godt ud.

Jeg Pakhusser den for vildt i disse tider, og er vildt glad over at min energi på den måde kan bruges til noget, som ikke bare ‘går til spilde’.

Det skal betyde noget. Der skal være mening med det. Ellers er det spildte kræfter, og det ville dræne mig fuldstændig.

Det er vigtigt for mig, at mine kræfter bliver lagt et sted som giver mening. Noget som jeg kan se et større formål med – det er også én af de erkendelser jeg har fået låst op for. Og Pakhus 16 er heldigvis et udemærket sted at lægge den form for energi!

Men altså, helt ærligt – jeg er også snart ved at være desperat efter at komme til at gøre noget mere helhjertet. Og med helhjertet mener jeg (ynkeligt og overfladisk nok….) også noget, hvor der er lidt flere penge at hente.

Vi har det godt, og mangler intet. Men lidt flere penge, hva? Penge jeg kan kalde mine.

Og når den desperate penge-tanke har lagt sig betyder ‘helhjertet’ også noget, hvor jeg for alvor kan få lov til at være tilstede i noget jeg føler mig god til. Noget som giver mening. Noget, hvor mine mange gode kræfter bliver brugt på en god og konstruktiv måde. Noget, hvor jeg får lov til at føle mig dygtig. Legende. Anerkendt.

Ja ja ja, jeg ved godt, at jeg stadig ikke er klar til at banke 37 timer af på en uge – men jeg skal for filan da snart have fundet det nøglehul, så jeg kan komme i gang – når nu jeg selv sidder hér og sindsygt gerne vil…

A key is a key?

Ja, men hvad skal man med en nøgle, når man ikke ved hvad den skal låse op for?

Come ON, altså????

Skriv et svar