Kan man overhovedet kalde det ferie?

Og så sidder man her. I en tom stue.

Midt i dét som engang var vinterferien og hele sæsonens højdepunkt.

Midt i dét som engang var en fest af fastelavnskostumer, kagebagninger, børneballade, fridage, dynetumlerier, farveladeeksplosioner, perleplader, kommercielle børnefestivaller, lego-leg, kælketure og flyverdragter.

Lige midt i det.

Uden børn. Og uden ferie.

Nå, men ok?

Kan man overhovedet kalde det vinterferie, så? Eller fastelavnstid?

Skal jeg måske bare kalde dét det som i virkeligheden sker:

‘Abejdsløsheds-bækkenløsnings-strikketøjs-vasketøjs-uge’.

Så har jeg i hvertfald ikke lovet for meget!

ps. Ungerne har ferie. Hos deres far.

Nogle af dem er i København for at blive røvforkælet af noget farmor, og andre af dem tøsehygger med deres nye lillebror lidt længere nede i byen. De skal vist nok ikke klædes ud i år – det er nogen vistnok blevet lidt for store til.

Men pyt med det – de har jo ferie!!!

Skriv et svar