Mellem figenstænger og Facebook


Bob er hjemme i dag. Skoldkopper. Tror vi vist nok?

Han er i syngende, dansende hopla. Legetøj over det hele. iPad, puslespil, tusinde spørgsmål, figenstænger og ukulele i én dejlig stor pærevælling.

Det er mega hyggeligt. Og mega udfordrende.

For jeg arbejder jo ligesom hjemmefra størstedelen af tiden. Også i dag.

I bunker af hopla, racerbaner, iPad, figenstænger og de der tusinde spørgsmål.

Jeg er rigtig glad for at arbejde hjemmefra.

Som regel starter dagen med morgenræs, børneshow, madpakker, 14 kopper kaffe at vågne på, huer, flyverdragter, buspenge – og så farvel, når de hvirvler ud af døren alle mand.

Det tager lige en halv til en hel time at lande igen, efter sådan en omgang. Lidt mere kaffe.

Måske svarer det i virkeligheden til den transporttid man ellers ville have, hvis man arbejdede udenbys?

Lige en alene-stund til at huske, hvad man skulle, hvem man selv er, hvad der står på dagens program.

Som regel bruger jeg også lidt tid på at rydde op. Det er svært at sidde og arbejde i morgenmadsrester. Og hvis der ikke er ryddet bare en lille smule op, synes jeg altid jeg kan høre alle de der mor-ting, der kalder på mig. ‘Lap mig’, råber bukserne. ‘Fix mig’, råber opvasken. ‘Red mig’, råber alle legesagerne nede under sofaen.

Jeg bliver nødt til at lukke munden på dem, så de ikke forstyrrer mig, mens jeg arbejder.

De fleste dage er det så dér, jeg åbner den bærbare.

(Og mange dage også uden at rydde op. Så ligger det hele og råber på mig og irriterer mig, indtil jeg til sidst rejser mig og gør det. Jeg er en doven hund, når det kommer til den slags…)

Jeg smider mig som regel i sofaen – selvom jeg faktisk har indrettet et fint, lille arbejdshjørne inde på soveværelset. Men altså, den sofa er bare dejlig. Og lyset er godt. Og jeg kan smække benene op. Og drikke mere kaffe.

Så sidder jeg dér i fuldstændig stilhed og har god tid til at fordybe mig. Pisse fedt.

Og selvom der er stille er der jo aldrig helt stille – for når man arbejder med kommunikation og sociale medier er man altid i dialog med nogen. Hele tiden.

Jeg kan som regel koncentrere mig en time eller to ad gangen. Det der med pauserne er lidt svære, for der er ingen til at minde mig om det. Og desuden er der sjældent noget i køleskabet (som jeg gider spise…).

Så det ender tit med, at jeg dapper ned på én af cafeerne og snupper noget at spise.

Måske er det lidt dyrt i længden, men jeg argumenterer overfor mig selv med, at jeg jo ikke har nogen husleje til kontor mv. – så jeg må godt 😉

Jeg mødes af og til med folk, som jeg samarbejder med – eller, hvis der er tid, én af veninderne.

Det kan altså også være utrolig svært ikke lige at komme til at kigge lidt i forretningerne, når nu de lige er der.

Hvis jeg er rigtig god, så husker jeg også at komme ud og gå en rigtig tur. Eller løbe. (Ha. Som om jeg løber i den her kulde…!)

Og inden jeg får set mig om, så sidder jeg igen med den bærbare. Måske på cafeen, måske i sofaen. Snak snak snak. Klik klik klik.

Og pludselig er klokken halv fire og jeg skal til at tænke på at hente børn og vende tilbage til alle de der mor-ting, der kalder på mig.

Det tager faktisk lige så lang tid at vende tilbage om eftermiddagen, som om morgenen. ‘Køreturen’ hjem igen.

Mine gadgets, ledninger, notesbøger, strikke-dimser og kaffekopper skal også lige ryddes op, så ingen kommer til at pille ved noget, de ikke skal pille ved. Jeg skal også lige komme til mig selv igen. Hvor var det nu vi var? Var der noget, jeg skulle huske? Aftaler, tandlægetider, forældremøder, aftensmad og alt det der.

Børnemylder og hverdagskaos (elsker det!).

Og så finder jeg typisk min computer frem igen, når de mindste er lagt i seng.

Jeg forsøger at styre den tid jeg bruger online, så jeg ikke fortaber mig fuldstændig.

Jeg har fx aftalt med mig selv, at jeg skal være offline 2 ud af dagens 3 perioder; formiddag, eftermiddag, aften. Mest for min egen skyld, så jeg ikke til sidst bliver helt bims af al den snakken og klikken.

Og så er der lige de dage, hvor mor-liv og arbejds-liv kolliderer.

Som i dag, fx.

Jeg har intet fået lavet indtil videre. Jeg har fortalt mig selv, at det er ok. Så er jeg lige lidt mor i stedet for at være på arbejde. Og om lidt sover han til middag, og så kan jeg måske få noget fra hånden. Med mindre, selvfølgelig, at jeg lige bliver nødt til at smutte ned i byen og se om der er Black Friday er noget, som jeg gider forholde mig til 😉

Skriv et svar