Never

Rundt og rundt og op og ned.

Sådan sker dagene lige i denne uge.

Forvirret? Mig? – never….  (hahh hah!)

Jeg brokker mig ikke – helt ærligt!

Men det her hus, det er altså bare helt vildt stort (buu huuuu….) og det er faktisk helt vildt svært at finde sine ting, når de er pakket ind i så mange kvadratmeter.

Og mine diamantsko klemmer.

Men i weekenden skal vi holde fest, og det bliver godt, og vi har hentet alt det 80’er musik vi overhovedet kan komme i tanke om, og vi har øvet os i røvballedans, og vi er langt om længe blevet enige om at vi BÅDE køber rom og tequila.

Og i går havde jeg et vigtigt møde med en dygtig dame på kommunen, og derefter havde jeg en vigtig kaffedate som jeg har set frem til længe, og som var lige præcis så rar og ærlig og vidunderlig som jeg havde regnet med.

Og børnene kommer hjem i aften, hvis den store overlever at have drevet gæk med sin far hér til morgen (insiderinformation), og i morgen skal Fyrbøderen og jeg på besøg på ungernes skole fordi de har bygget en by vi skal se.

Og så er der alt det mad jeg ikke gider lave til festen, som jeg skal ud og købe i stedet for, og hvis jeg er heldig kommer min Fyrbøder hjem med armene over hovedet og fylder huset med sang.

Måske bliver der leveret en røvfuld brænde i indkørslen i dag, og måske kommer vores madras?

Måske er der 15 mennesker der skal overnatte i weekenden, men vi kan sove når vi bliver gamle, og desuden er der ikke rigtig noget der hænger sammen i dag – og så gør det hele jo alligevel, uanset om jeg ved det eller ej.

Skriv et svar