Skrigeskinken. Karen Feodora!

Min søde, lillebitte krøllede ork.

Karen-Barnet. Min pige. Den krøllede ork. Lillesøster. Karen Buttenschön. Slash. SkrigeSkinken. Pippis skøre tante.

Pludselig står hun der foran mig, med ben der bliver længere og længere, knivskarp tøjstil, selvbevidst, speedsnakkende, underfundigt tænkende, venindemagnetisk, alt-læsende, storgrinende, med en humor sortere end min, og med holdninger, som jeg forundres over, hvor hun mon har samlet op.

Hun er – næsten – ikke til at kende igen, på sådan en dag, hvor moderen stirrer lettere fortabt ind i fortiden, og forsøger at fastholde et glimt af den buttede, hysterisk troldeunge, der dengang kravlede rundt og lavede ballade.

Kæft, hvor har jeg også skrevet meget om hende gennem årene. Om tusinde besynderlige ting, der er kommet ud af hendes mund, og om alt det hysteri, der kunne pakkes ind i så lille en krop.

Hun er min øjesten, er hun.

Og det må hun gerne være – fordi hun er den eneste pige i hele kæmpefamilien, der udelukkende består af drenge.

Min store, dejlige, kloge datter.

Jeg er simpelthen så utroligt heldig at have hende.

Jeg bider mig lidt i knoerne over at hun ikke er hos mig i dag – men selv dét er efterhånden til at holde ud. Måske fordi tiden har haft sin gang?

Eller måske er det dén slags der sker, når små tøser holder op med at være små og hysteriske – og i stedet bliver store, kloge, selvbevidste piger (ved ikke helt hvem af os jeg tænker mest på hér?).

I hvert fald er det nærmest magisk at sms’e med sin datter hele morgenen, og lave aftale om at mødes efter skoletid og gå på café og spise verdens største cookie, og pjatte og drikke varm kakao.

For det er sådan noget store piger sagtens kan finde ud af.

Især når man endelig har fået den mobiltelefon i fødselsdagsgave, som man havde fået løfte om når man fyldte 10.

Jo, måske er hun borte – hende min lille, søde, krøllede ork. Jeg kan godt savne hende.

Men tilgengæld har jeg fået en langbenet, selvbevidst datter, med egne meninger og modet til at være stor. Hende glæder jeg mig rigtig meget til at lære endnu bedre at kende.

Smukke Karen Feodora. Min pige.

Skriv et svar