Spild af godt drama

Scene 1:

Hverdagsjunkie og Fyrbøder kaster sig frådende over tang, ris og fisk og spiser sig vulgært mætte i sushi.

Totalt udmattede af de mange proteiner synker de sammen i hver sin ende af sofaen og falder i søvn.

Scene 2:

Fyrbøderen vågner, det er pludselig blevet mørk udenfor. Sushi-junkien i den anden ende af sofaen ligger snorkende krøllet sammen.

Fyrbøderen beslutter, at det er smartere at gå i seng.

Fyrbøder: “Trine? Triine? Søde skat – kom vi går i seng nu”

Sushi-Junkie: ” …. …. “

Fyrbøder: (Aer den sovende sushi-junkie forsigtigt) “Er du vågen? Kom, du skal med op i seng – det er for åndsvagt at ligge her”

Sushi-Junkie: ” Mnnn….. ok…”

Scene 3:

Fyrbøderen nusser rundt, slukker lys og låser døre. Går tilbage til den sovende junkie og forsøger igen.

Fyrbøder: “Hallo? Er du dér?

Sushi-Junkie: (Flagrende med både arme og vrissen mimik) “JAAH! Ok! – Jeg HAR lissom hørt dig! Hold nu OP!”

Fyrbøderen trækker skyndsomt alt til sig, lister i seng og tænker ‘Nåh, ok?”

Scene 4:

Sushi-Junkie vælter ud af sofaen, og kravler i seng (og når – heldigvis – lige at tage sin medicin)

Fyrbøderen ligger allerede i sengen og sover.

Sushi-Junkien kravler uelegant hen til ham og splatter ud på hans ryg.

Scene 5:

Morgen. Sol ind ad vinduet. P3 vækker langsomt de sovende.

Sove-Junkie: “Wow, hold da op vi har godtnok sovet længe? Vi må ha trængt til det, hva?”

Fyrbøder (med slet skjult åndsvagt grin tværet ud over hele fjæset): ” Mnnnn… Ja, nu du siger det….”

ENDELIG sker der noget – og så er man der ikke engang til at opleve det…

Skriv et svar