Strik og kål i radioen

Kan man strikke i radioen?

Jeg er landet i min sofa igen – efter en rigtig hyggelig formiddag og en meget, meget god oplevelse.

 

Alle mine strikkede sommerfugle i maven blev gjort til skamme.
Det var faktisk meget betryggende at se Kasper blive lige så perpleks over at sidde med et strikketøj mellem hænderne, som jeg var det i starten over de røde lamper der lyste mig lige i hovedet.

I øvrigt et meget, meget underligt setup at blive kryds-sendt med en  kål-entusiast, men det var i det hele taget en rigtig afslappet og hyggelig oplevelse!

Ah.
Sikke en gave, at få lov til at fortælle om al min håndholdte kærlighed og oven i købet også blive kaldt ‘ung, smuk og veltalende’ i samme omgang.
Ok, han kaldte mig så også både for Husmor og Strikke-Dame, så lidt kompensation havde jeg vel krav på 😉

 

Hvis nu du er hoppet herind fordi du hørte udsendelsen i formiddags må jeg hellere skynde mig at sige
“Hej og velkommen indenfor”.

Det her er min egen lille oase på internettet, og du er mere end velkommen til at slå dig ned – måske med et strikketøj?

Og skulle du nu sidde på pinde for at komme med til at strikke by-udsmykning til cykelløbet skal du klikke forbi facebook, hvor alle datoer for de næste strikkecaféer også kan findes 🙂

Og skulle du nu ikke ha hørt programmet kan det genhøres her – men jeg kan desværre ikke fortælle noget om hvor længe sådan et program bliver liggende derude…

 

Skriv et svar