Strikke-pli?

Knit in public

 

Forleden blev jeg igen gjort opmærksom på en side af min strikke-passion, som jeg glemmer eksistensen af;

at der rent faktisk findes mennesker derude, som ikke nødvendigvis synes det er hyggeligt eller finurligt, at der sidder strikkende damer til møder, på cafeer, til forelæsninger mv.
Ok, ja. Det var en mand der ytrede noget om lalleglade strikke-trunter, og jeg burde sådan set ikke have forventet, at alle og enhver også kan se alle de vidunderlige ting ved strik og strikkekultur som jeg kan…
Men…
Det fik mig alligevel til at tænke!
Jeg er groet så meget sammen med mine strikkepinde, at jeg ikke længere tænker over det.
Jeg hiver bare mine pinde frem, også i situationer hvor det ikke nødvendigvis giver mening. Senest stod jeg på banegården og strikkede – der var jo mindst 10 minutter til mit tog ankom, og jeg kunne lige så godt udnytte tiden, ikk?
Jeg har også præsteret at strikke mig gennem et helt semesters historieundervisning, og når det kommer til amme-strikning er jeg heller ingen vårhare. (Jeg har dog IKKE strikke på toilettet. Endnu!)
Jeg føler mig faktisk helt nøgen uden et par pinde og en snor i min taske!
Men jeg kan godt huske at jeg tænkte meget over det, dengang jeg lærte at strikke, og måske tænkte jeg også over det de første par gange jeg slæbte garn med på seminariet.
Hvornår er det ok at hive sit strikketøj frem?
Hvad er god strikke-pli?
Kan man godt sidde til en påskefrokost og strikke og sludre samtidig? Er det noget andet, hvis man går på café med veninderne?
Er det acceptabelt eller uhørt at medbringe sit strikketøj til et møde eller en forelæsning?
Jeg ved det ikke længere – jeg er simpelthen blevet så nørdet, at jeg har ‘glemt’ almindelig strikke-pli – og bilder mig i stedet ind, at omverden synes jeg sådan set er meget charmerende i mit nørderi.
Det er selvfølgelig ikke den fulde sandhed, og der var dét jeg kom til at tænke over forleden.

Må jeg ikke få lov til at høre, hvad du synes?
Er der simpelthen situationer, hvor det ikke er ok at strikke? Eller hvad?

22 tanker om “Strikke-pli?”

  1. Jeg er ikke strikker, men er meget interesset i at vide teorien bag at det skulle hjælpe i forhold til indlæringen. Jeg oplever til møder at folk strikker og det genere mig også med klik lyden, men jeg ser også dem der strikker tælle masker, kigge på strikkeopskriften, måle med linial og m.m. Og jeg tænker at når det forgår kan der vel kun være tale om uopmærksomhed i forhold til mødet. Så hvor kan jeg finde noget teori om det? Samtidig vil jeg spørger om, det ville der være lige så meget accepteret at jeg f.eks laver perleplader til et møde?

  2. Jeg bruger strik til at aflade mig selv i højspændte situationer- så på afdelingsmøder hvor bølgerne kan gå højt ifht hvilken fremgangsmåde der er bedst eller lignende forbliver jeg roligere hvis jeg har strikketøjet med- og er mere tålmodig ifht tidsforbruget når der er emner der er uinteressante for mig. Hvis jeg er mødeleder strikker jeg selvfølgelig ikke- men hvis man lægger sin kost om kan strikketøjet bruges ved fælles spisningssamling til kun at spise det man har besluttet – og så strikke resten af tiden- og stadig deltage i det sociale samvær- uden at stoppe i munden hele tiden.
    Jeg strikker selvfølgelig ikke noget der kræver at man tæller hver maske når jeg skal lytte til et foredrag eller lignende..og sørger for at holde øjnene på mødelederen!! Og jeg vil vædde på at tankerne går nemmere på langfart når hænderne ikke er beskæftigede..

  3. På min arbejdsplads er der forståelse for, at vi alle har forskellige læringsstile, og personligt lytter jeg meget bedre, når jeg har et strikketøj i hænderne, havde jeg ikke det vill sikkert bare sidde og tegne krusseduller på dagsordnen.

  4. Jeg strikker alle steder. Både når jeg venter er til møder, forelæsninger etc.
    Til gengæld overvejer jeg meget hvilke pinde og hvilket strik jeg har med. Jeg har mødestrik, der ikke larmer og småtterier, der er nemt at hive frem, når jeg venter på stationen. Jeg har strik, der aldrig når længere end til sofaen – men det er strik det hele – over det hele. Næsten.
    Der er situationer, hvor det ikke er helt i orden.
    Personlige møder, begravelser og bryllupper feks.

  5. da jeg gik på uni, var der flere af mine medstuderende, der strikkede til forelæsninger og til alm. undervisning. Og jeg fik SPAT af det. Pga. klik-klik-klik-lydene. Ville svare til at jeg sad og klikkede med min kuglepen konstant – og det ville alle være enige om, ville være dødirriterende.
    jeg ønskede, dengang, at jeg kunne være mere rummelig omkring det, for det er jo en ganske uskyldig og hyggelig aktivitet, men holdop hvor er lyden bare irriterende, når man skal koncentrere sig om at lytte til en underviser.
    /line

  6. eg er taktiler, hvilket betyder at jeg skal have det i hænderne for bedst muligt at lytte og få noget ud af det/læring. Jeg har meget brug for at have noget i hænderne og til min sidste eksamen på seminaret fik jeg splittet min kuglepen ad efter ca 5 min. Jeg er dog af min chef blevet bedt om ikke at strikke til vores møder, da han ikke bryder sig om det. Men har jeg mellemtime eller anden ventetid, sidder jeg og strikker på lærerværelset.
    Mvh Juhl78

  7. P.s. I øvrigt er det jo forskelligt an på hvilke kredse man kommer i.
    På vores ungers Steinerskole er det jo næsten påkrævet at man sidder med håndarbejde mellem hænderne – uanset om der er møde eller hvad, mens jeg ikke er helt sikker på at den samme naturlighed gælder på ingeniørgangen på DTU ;).

  8. Godt spørgsmål.
    Jeg har personalemøde en gang om ugen på mit arbejde i 3 timer og der sidder vi alle og “kruseduller” på skift på vores notespapir. Se det er jo egentlig accepteret, men jeg har tænkt på hvad der ville ske hvis jeg nu tog mit strikketøj frem.
    For jeg bruger meget mit strikketøj i relationsarbejdet (jeg arbejder inden for psykiatrien) og sætter mig gladeligt i stuen og strikker og så kommer de unge mennesker forbi og spørger ind til det – og vupti – så er der skabt en ufarlig forbindelse om en sikkert emne.
    Men jeg har ikke turde tage mit strikketøj med til mødet.

    Men altså, Trine, istedet for at spekulere sig selv til døde, kunne man så ikke bare spørge? 😉
    Spørge underviseren til forelæsningen om det var ok?
    Spørge dem omkring bordet om de ville føle sig generet?
    Jeg er sikker på, at de kun vil være glade for at være blevet spurgt.

    Knus

  9. Jeg sad og strikkede til påskefrokost igår, med 20 gæster udover mig. Dog var frokosten hos min mor, og alle gæster var familie, men ingen så da noget underligt i at jeg sad og strikkede. Og heller ikke da min lillebrors kammerater på 19-20 år kom forbi senere for at drikke øl var der nogen der sagde eller kommenterede noget 🙂

    Jeg slapper bare af når jeg har strikketøj i hænderne og er faktisk også lidt ligeglad med hvad andre syntes hvis jeg selv syntes det er ok.
    Jeg er også en krea-nørd, så det kan være alle mulige ting jeg sidder med i hænderne til forskellige sammenkomster osv. og jeg syntes godt at man kan fornemme om det er ok at strikke nu eller om jeg skal lade det blive i tasken.

    Kh

  10. Jeg har altid spurgt undervisere om det var okay at jeg strikkede og har altid fået lov. På betingelse af at jeg fulgte med i undervisningen. Og der skal altså mere end to pinde og en snor til at lukke munden på mig 😉
    Men de fleste undervisere i dag ved jo også godt at vi alle har forskellige måde at lære på.
    Hvis jeg er til møde sådan en til en, så strikker jeg ikke. Men hvis det fx er et fællesmøde, så kan jeg godt finde på at strikke.
    Og i bussen, bilen (Jannik kører), i venteværelser, til fødselsdage osv.
    Hvis nogen havde kaldt mig en lalleglad strikke trunte, så havde jeg sgu nok vappet ham en! Især hvis jeg havde været højgravid 😉

  11. Jeg tog hele min uddannelse med strikketøj. Det var dengang i hønsestriktiden, stort set ALLE strikkede i alle timerne.
    I dag ville jeg ikke synes, det var OK, selv om jeg fint kan koncentrere mig mens jeg strikker. Der er andre, der bliver forstyrrede.

    Men jeg er vild med ideen om at strikke, mens man venter på toget. Den vil jeg tage til mig!

    Fedt strikkebillede – bare han ikke får for mange myoser, det ser ikke bekvemt ud!

  12. synes situationen er meget at sammenligne med den megen brug af fx. mobil og pc i samværet med andre – det er ikke altid til at vide om man har “kontakt”, da opmærksomheden jo er et andet sted, også når man er ihærdig strikker; det er vel et spørgsmål om at “stikke fingeren i jorden” og være til stede med sin opmærksomhed (og øjenkontakt) når det er påkrævet. Man kan jo sænke strikketøjet/putte det ned i posen hvis en underviser ønsker det eller man kan fornemme at ens samtaleven er “utilfreds” – eller man kan spørge “er det ok at jeg strikker imens…”

  13. Til forelæsninger og møder og den slags synes jeg ikke det er ok at strikke…men under uformelle sammenkomster synes jeg det er ok…Eks til en påskefrokost hvor man sidder og sludrer er det ok…til et bryllup,i stiveste puds synes jeg heller ikke det er ok… Fedt billede af den strikkende mand…

  14. Jeg syntes det er helt ok at man hiver sit strikketøj frem.

    Selvfølgelig ikke lige til bryllupper og begravelser.

    Har selv engang via arbejdet fået lavet en test, hvor det blev påvist at jeg skulle have noget mellem hænderne for at kunne lytte ordentligt og for at få mest muligt ud af det som bliver fortalt.
    Det være sig en kuglepen for at sidde og tegne, eller strikketøj.
    Vil da helt klart som foredragsholder syntes bedst om strikketøjet.
    Men det er bare min holdning.

    I hele mit år på Handelsskolen, i tidernes morgen, sad jeg med strikketøj i de fag hvor der var mest der skulle lyttes til. Og med velsignelse fra lærerene. For de havde allerede dengang fundet ud af at hvis jeg skulle lytte og lære, skulle der være noget at beskæftige hænderne med.

    Der blev strikket rigtig mange trøjer det år.

    God strikkelyst til alle.

  15. På mit studie sagde en lærer til min strikkende studiekammerat, at han syntes det var uforskammet at strikke mens hans underviste. For ham signalerede det kedsomhed og at hun bare slog tiden ihjel i hans timer. Personligt var jeg begejstret over at han satte en stopper for hendes strikkeri, for det drev mig til vanvid at høre de der klik-klik-klik-lyde fra strikkepindene.
    Og lige netop de lyder irriterer mig også på andres vejene, når jeg selv strikker. Fatter ikke at min bedre halvdel finder sig i at høre på dem når vi ser film sammen – for jeg gad ikke at høre på det! Men ellers synes jeg ved venindekomsammener og andre hyggestunder – at der kan man da snildt gi’ den garngas!

  16. Jeg synes til møder og den slags at det er en uskik. Netop som ea-o’s mand vil jeg stille ? ved om vedkommende lytter eller bare er i egen strikke-verden.

    Men ellers strik løs.

    hilsen en-ikke-strikker 😉

  17. Årh, det er et godt spørgsmål. Og som med så meget andet (rygning for eksempel) så tror jeg, at det handler om, om man selv er midt i suppedasen. Jeg synes det er helt okay at strikke næsten hvor som helst… måske ikke til begravelser og bryllupper. Min mand derimod synes det er en uskik. En stor del af hans arbejdsliv består af foredrag for erhvervsledere og andre erhvervsgrupper. Og hans synes, det er direkte flabet, at der bliver strikket (kvindelige erhvervsledere strikker også – er det ikke fedt?). Han føler ikke, at der bliver lyttet ordentligt, at folk melder sig ud. Jeg har forsøgt at forklare, at man jo NETOP lytter ekstra godt når man sidder med noget (ikke alt for indviklet) i hånden.

Skriv et svar