Super-guitarist

Ja, jeg burde jo egentlig få lavet alle de elevplaner jeg skal have liggende klar til samtalerne på mandag…
Men i stedet sidder jeg hér og funderer over hvor fantastisk det er at have store børn.
Min søn fyldte 11 år for 14 dage siden – og var i denne uge ude og bruge alle sine sparepenge.

Og hvad køber man så, når man er en knægt på 11?
Lego? En cykel? En mobil?
Næh – man går ud og investerer i sin første Fender-guitar!

Sikke en dreng! Han har svoret at han vil være musiker når han bliver stor – og som super-guitaristens upartiske mor må jeg tilføje at hans chancer er temmelig store!
I hvert fald spiller han røven ud af bukserne!

Til en start må jeg konstatere at hans kvalitetssans ikke fejler det mindste – kun verdens bedste guitar er god nok til ham!

Skriv et svar