Tak, men nej tak

Jeg spørger lidt mig selv hvor længe man kan blive ved med at drømme en urealistisk drøm?

Og samtidig påpeger jeg overfor mig selv, at en drøm først bliver urealistisk det øjeblik man selv opgiver den.

Endnu et afslag fra et forlag. 

Ikke et dårligt afslag. Men stadig et afslag. 

Nu er ideen om at udgive en skilsmisse-bog, skrevet at de to skilsmisséer i fællesskab/ufællesskab, blevet afvist to gange. 

Den ene gang med begrundelse i at materialet ikke er ‘folkeligt‘ og ‘bredt‘ nok.

Den anden gang med begrundelse i at det vil være en stor mundfuld at kaste sig ud i at realisere en sådan bog.

Det er ikke meget, to afslag, jeg ved det godt. 

Det er faktisk overhovedet ikke særlig meget. Og det er i virkeligheden ingenting i forhold til nogle af de forfattere der har storket omkring i flere år med hundrevis af afslag i rygsækken, men som troligt bliver ved. Og bliver ved med at tro på projektet.

Men er det så det der sker? Er jeg holdt op med at tro på projektet?

Ja lidt. Faktisk. 

Eller, jeg mener… jeg synes ideen er virkelig, virkelig, virkelig god. Og vigtig. Og meget vigtig.

Men alligevel er jeg kørt lidt mat i det. Jeg kan ikke rigtig se hvordan vi skal kunne gøre vores idé og skriverier til en færdig bog. Og jeg kan slet ikke se, hvordan jeg skal kunne gennemskrive og tilføje alt det jeg godt ved mangler, førend mine tekster er så gode, at jeg vil være tilfredse med dem.

Damn you, selvkritik.

Men selvkritik er også ok når det er begrundet i et reelt selvbillede, ikke?

Og jeg ved med mig selv, at de tekster der indtil videre ligger klar ikke er gode nok. Der mangler meget. Faktisk mangler der rigtig meget førend man kan kalde det noget som helst der minder om en god bog!

Så jeg tager afslagene med ro. Jeg kan godt se hvorfor forlagene ikke er hoppet på limpinden. 

Og jeg tænker, at det ikke gør noget hvis projektet får lov til at hvile lidt.

Det er snart to år siden jeg blev skilt. De ting som var vigtige skrev jeg ned mens jeg stod i det. Og de ting som stadig er vigtige vil jeg også kunne huske om et halvt år.

Så nu tror jeg at jeg vil lege en ny leg i stedet. Én som ikke er så halvfærdig og med så lange udsigter!

Skriv et svar