Trang til tryk på karton

Nå, men to-back to the fromtime på trods af tømmermænd og momental sindsyge (også bedre kendt som The Blues, eller bare slet og ret; humørsyge…(og hvad skete der i øvrigt lige for dét? Come on?)

Jeg har fået trykt verdens lækreste visitkort! Prøv lige at se engang…

Hver og én er sin egen. Der er ikke to, der ligner hinanden… (jo ok, måske faktisk lige præcis to?)

De er så fine og lækre.

Prøv lige at se den med strikketøjet, er den ikke bare perfekt? Eller den med kasettebåndet. Eller dén med 42 (for 42 er stadig svaret på alting og Universet!)

De bliver svære at give væk, selvom det der er formålet med dem… Det bliver nok sådan noget ala “Jo, du må gerne få ét af mine kort, men så skal du også LOVE at du kontakter mig, ok!!!!?”

Kortene er fra Moo.

Kender du Moo? Det burde du – hvis du også er sådan én der skal have trykt visitkort, postkort eller lignende. Rigtig lækre sager, rigtig god service.

(Og igen skal jeg nok lige pointere: Jeg er add-free herinde; jeg skriver hvad jeg mener, ikke hvad nogen betaler mig for at mene! Nå, tilbage til dét som det rigtig handler om:)

Moo. Moo.

Hvis du får tryk-på-karton-trang får du lige min rabatkode smidt i nakken, så der vanker minus 10 % på din første bestilling!

Men visitkort, Trine? Hvorfor nu det?

Tja, det kan vel skyldes en form for forfængelighed?

Eller måske, fordi jeg er ved at springe ud i noget som føles som et liv som selvstændig?

Og sådan noget kan man jo ikke arrangere uden at have et (lækkert) visitkort, vel?

Skriv et svar