Hvileløs fylder 4 år i dag. Men hverken min virksomhed eller jeg selv er den samme som dengang.

Vedligehold og pleje af dit tekstilværk: Sådan passer du godt på din kunst, så det kan holde i mange år.

Det er vigtigt ikke at glemme - for det er ikke en selvfølge at elske sit arbjede

Kreativ udmattelse har brug for kærlig restitution. Men 3 år, wtf?

… det er sådan noget man kommer til, tror jeg?

Jeg VED godt, det er impostersyndrom, men det gør det ikke mindre skræmmende..

Jeg elsker at tænke på min kreativitet som min helt egen personlige fiskedam. 🐟✨

Jeg synes det er SÅ svært ikke at komme til at sammenligne sig med alle de umådeligt dygtige folk derude.

Jeg får altid en snert af, at jeg aldrig rigtig heeeeelt er dér, hvor jeg *burde* være.

Kære Trine. Bliv ved med at skrive. Bare bliv ved…

Det er med blandede følelser, jeg sender min bog ud i verden

Hvorfor er det først når andre siger det, at det tæller?

Kreativitet er nasty business. Det er spildt hjerteblog og forliste projekter!

“Tror du virkelig at du er forfatter?”, hvisler den hånligt

Kreativitet er en pakkeløsning: Du kommer til at hade det. Men du kommer også til at lære, hvilket stof du er gjort af!

Jeg ville gøre det hele igen - men måske en smule mere kløgtigt

Det er næsten 25 år siden nu.
Og selvom tiden er spurtet afsted, så kan jeg sagtens huske mit allerførste arbejde med garn.

Min far var instrumentbygger. Blandt andet.
Og fra ham lærte jeg en meget vigtig pointe om at være kreativ: Det handler om at gå væk!

Hvis den allerde er død - kan den så alligevel blive såret over at jeg svigtede den?

Når man er allermest bange, selvfølgelig…

Jeg ønsker at skabe en verden, hvor kunstneren er lige så værdsat som bankmanden. Hvilken verden drømmer du om at skabe?